Samlelån (2026) — Saml din gæld og spar penge

Hvad er et samlelån?

Et samlelån (også kaldet gældssamling eller refinansiering) er et nyt lån, der betaler alle dine eksisterende lån og gæld af på én gang. I stedet for at jonglere med betalinger til 3, 5 eller 10 kreditorer hver måned, får du ét lån, én rente og én månedlig ydelse.

Idéen er enkel: Hvis du har kviklån til 20% ÅOP, kreditkortgæld til 19% og et forbrugslån til 12%, kan du samle det hele i ét lån til f.eks. 7-10% ÅOP. Du sparer penge på renter, slipper for flere månedsgebyrer, og får et klart overblik over din økonomi.

Sådan fungerer et samlelån — trin for trin

Processen er enklere end de fleste tror. Her er de 6 trin fra start til færdig gældssamling:

Hvor meget kan du spare? — 3 eksempler

Din besparelse afhænger af, hvor meget gæld du har, og hvor høj rente du betaler i dag. Her er tre realistiske scenarier:

Hvilke lån kan du samle — og hvilke bør du lade være med?

Fordele og ulemper ved samlelån

Et samlelån kan være en god løsning — men det er ikke for alle. Her er en ærlig gennemgang:

Hvornår kan et samlelån IKKE betale sig?

Vi vil være ærlige: Et samlelån er ikke altid den rigtige løsning. Her er 5 situationer, hvor du bør tænke dig om:

Variabel rente — hvad det betyder for dig

De fleste samlelån har variabel rente, typisk baseret på CIBOR-renten (Copenhagen Interbank Offered Rate). Det betyder, at din månedlige ydelse kan stige, hvis renten stiger generelt i samfundet.

Hvad du bør gøre: Beregn om du kan håndtere en rentestigning på 2-3 procentpoint. Får du f.eks. tilbudt 7% ÅOP, bør du sikre dig, at din økonomi også kan bære 10% ÅOP. Nogle udbydere tilbyder fast rente — den er typisk 1-2 procentpoint højere, men giver dig sikkerhed.

Rentefradrag på samlelån — spar ekstra i skat

Du kan trække renten på dit samlelån fra i skat — præcis som med alle andre lån i Danmark. Det sænker den reelle omkostning betragteligt:

Krav og dokumenter — tjekliste inden ansøgning

Forbered dig, så ansøgningen går hurtigt. Her er hvad du skal have klar:

Hvad gør du efter du har fået samlelånet?

At få samlelånet er kun halvdelen. De første 3 måneder efter er afgørende for, om gældssamlingen bliver en succes:

Beregn selv: Kan et samlelån betale sig for dig?

Før du ansøger, bør du lave en simpel beregning for at sikre, at et samlelån faktisk giver dig en besparelse. Her er metoden i 4 trin:

Konkret eksempel: Mette samler 4 lån til ét

For at gøre det håndgribeligt, lad os følge et realistisk eksempel. Mette er 34 år, tjener 28.000 kr./md. efter skat, og har over tid akkumuleret 4 forskellige lån:

Mette bruger Lendo til at sammenligne tilbud og får et samlelån på 80.000 kr. til 8,2% ÅOP over 3 år hos Coop Bank. Hendes nye situation:

Mette betaler nu kun til én kreditor, har ét betalingsservicenummer, og har 2.650 kr. ekstra hver måned. De første 6 måneder lægger hun besparelsen til side som nødopsparing (15.900 kr.), og derefter bruger hun den til ekstra afdrag for at blive gældfri hurtigere.

7 typiske fejl ved samlelån — og hvordan du undgår dem

Vi ser de samme fejl gang på gang. Her er de 7 mest almindelige — og hvad du skal gøre i stedet:

Samlelån med medansøger — spar endnu mere

Har du en ægtefælle, samlever eller et familiemedlem med god økonomi, kan en medansøger forbedre dine vilkår markant. Banken vurderer to indkomster i stedet for én, og det giver typisk:

• Lavere rente: Bankens risiko falder, og de tilbyder typisk 1-3 procentpoint lavere ÅOP
• Højere lånebeløb: Med to indkomster kan du godkendes til et højere samlelån
• Bedre godkendelseschance: Opfylder du ikke indkomstkravet alene, kan en medansøger gøre forskellen

Samlelån i særlige situationer

Samlelån som studerende

Det kan være svært at få et samlelån som studerende, da de fleste udbydere kræver en fast indkomst på 150.000-250.000 kr./år. SU alene opfylder sjældent dette krav. Dine muligheder:

• Har du studiejob med stabil indkomst, kan nogle udbydere godkende dig (tjek MyLoan24, som accepterer ansøgere fra 18 år)
• En medansøger (forælder, partner) kan gøre det muligt
• Kontakt din bank om at samle dine lån i en kassekredit — ofte mere fleksibelt end et samlelån
• Kontakt gratis gældsrådgivning, hvis gælden er uoverskuelig

Samlelån som pensionist

Du kan godt få et samlelån som pensionist, så længe du opfylder indkomstkravet. Folkepension, tjenestemandspension og privat pension tæller som indkomst. Dog skal du være opmærksom på:

• Aldersbegrænsning: Nogle udbydere har en øvre aldersgrænse (typisk 70-80 år)
• Løbetiden kan være begrænset afhængigt af din alder
• Din samlede pensionsindkomst skal opfylde mindstekravet
• Overvej om det er bedre at kontakte din bank direkte — mange banker har specialordninger for pensionister

Samlelån som selvstændig

Selvstændige kan have sværere ved at få et samlelån, fordi indkomsten ofte er uregelmæssig. Bankerne kigger typisk på:

• Seneste 2-3 års regnskab og årsopgørelse
• Gennemsnitlig indkomst over perioden — ikke blot den seneste måned
• Om virksomheden er profitabel og stabil
• Tip: Brug en sammenligningstjeneste, da forskellige banker vurderer selvstændige forskelligt

Hvad siger loven? — Dine rettigheder ved samlelån

Som forbruger er du beskyttet af dansk lovgivning, når du optager et samlelån. Her er de vigtigste rettigheder, du bør kende:

Gebyrer og skjulte omkostninger — hvad du skal kigge efter

ÅOP inkluderer de fleste omkostninger, men ikke alle. Her er et overblik over de gebyrer, du kan møde:

Samlelån og din kreditprofil

Mange bekymrer sig om, hvordan et samlelån påvirker deres kreditværdighed. Her er hvad der reelt sker:

• Kort sigt (0-3 måneder): Selve ansøgningen kan medføre et lille, midlertidigt dyk i din kredit score, da banken laver en kreditforespørgsel. Bruger du en sammenligningstjeneste, tæller det typisk som én forespørgsel, selvom flere banker vurderer dig.
• Mellem sigt (3-12 måneder): Når dine gamle lån lukkes og du kun har ét lån, forbedres dit billede hos bankerne. Færre aktive kreditter signalerer bedre styring af din økonomi.
• Lang sigt (1+ år): Konsistent, rettidig betaling af dit samlelån opbygger en stærkere kredithistorik. Det kan betyde bedre vilkår, næste gang du skal låne — f.eks. til bolig.

Samlelån vs. kassekredit — hvad er forskellen?

En kassekredit bruges også til at samle gæld, men fungerer anderledes end et samlelån:

Vores anbefaling: Vælg et samlelån frem for en kassekredit, hvis dit primære mål er at blive gældfri. Den faste ydelse og slutdato sikrer, at du faktisk kommer ud af gælden — i modsætning til en kassekredit, hvor mange bliver hængende i årevis.

Hvornår bør du kontakte gratis gældsrådgivning i stedet?

Et samlelån er en god løsning for mange — men ikke for alle. Hvis du oplever en eller flere af disse situationer, bør du kontakte gratis gældsrådgivning først:

• Du er registreret i RKI eller Debitorregisteret
• Din gæld overstiger din årlige indkomst
• Du har misligholdt lån eller fået inkassokrav
• Du kan ikke dække dine faste udgifter fra måned til måned
• Du har allerede forsøgt at samle lån, men optaget ny gæld bagefter

Alternativer til samlelån

Et samlelån er ikke den eneste løsning. Afhængigt af din situation kan et af disse alternativer passe bedre: